Workshops
Jeg har undervist voksne og unge i at lave tegneserier & graphic novels i mange år og har mange gode oplæg og øvelser. Fx i karakteropbygning, komposition, historiefortælling, narrative strukturer, temaer, humor, mm.. Jeg har også lavet en del workshops & temauger i at lave zines, selvudgivelser & tryk fx på højskole, aftenskole og lignende.
Hvad er en tegneserie? Hvordan laver man den? Hvordan analyserer og fortolker man tegneserier? Tips, tricks, idéer, input. Workshops kan kobles med undervisningsforløb eller med eksisterende temaer. Arbejdet med tegneserier, graphic novels eller zines er oplagt i tværfagligt arbejde, i arbejdet med fagstof, i dansk eller som kobling mellem kunst, litteratur og verden.
Jeg har ofte lavet workshops indenfor følgende emner:
- tegneserier
- graphic novels
- zines & selvudgivelse
- seksualundervisning
Når jeg laver workshops i kobling til mine foredrag, bøger & seksualundervisning fungerer de på en god og uformel måde til at eleverne får snakket om emnerne, lærer nyt eller bekskæftiger sig med emnet seksualitet på en ny måde. De kan tilpasses den enkelte klasse/gruppe af elever. Men ofte er emnerne fx samtykke, grænser, faglig viden/information & humor.
"Kristine er enormt dygtig til at skabe et rart og trygt rum i større fællesskaber med hendes rolige og humoristiske tilgang til, hvordan vi snakker om tingene"
Karla, højskoleelev
Pris
Målgruppe: udskolingen, ungdomsuddannelser, højskoler, undervisere eller voksne
- Foredrag: Mellem 3500,- og 7500,- kr, afhængigt af antal deltagere, forberedelse, tidsrum.
- Workshops og mindre grupper: Mellem 3500 og 6500,- kr, afhængigt af antal deltagere, forberedelse, tidsrum.
- Foløb over flere dage: kontakt for tilbud
Tilskud
Man kan søge tilskud til forfatterbesøg ved Statens Kunstfond. De har også en Huskunstnerordning, som har til formål at fremme børn og unges møde med professionel kunst i dagligdagen. Et huskunstnerforløb kan eksempelvis være: arbejdende værksted, workshop eller lignende. Læs mere her.